Fundament til træterrasse – punktfundamenter, ventilation og rottesikring

Fundamentet bærer strøerne og holder træet oppe fra jorden, så luften kan komme til. Til en træterrasse bruges oftest punktfundamenter, men skruefundament, jordspyd, eksisterende fliser og klodser er også i brug. Hvilken løsning der passer, afhænger af jordbunden samt terrassens højde og størrelse.

Løsningerne i overblik

Punktfundamenter

Et punktfundament er en støbt klods eller søjle i jorden, hvor en sko eller et beslag holder stolpen eller strøen. En byggevejledning foreslår, at skoen sidder over terræn, og at der er 2–4 mm mellem skoen og træet.

Afstanden mellem punkterne afhænger af dimensionen på strøer eller bjælker og af belastningen. Kilderne er ikke enige: den ene nævner 2–3 m, mens beslagproducenter angiver deres egne grænser. Følg anvisningen til det beslag, der bruges. Spænd og bjælker er beskrevet under strøer og afstande.

Træ med jordkontakt skal være NTR A. NTR AB må kun bruges over jorden (Miljøstyrelsen). Klasserne er forklaret på Trykimprægneret fyr til terrasse.

Skruefundament

Et skruefundament skrues ned i jorden i stedet for at blive støbt, og løsningen bruges også til terrasser. Skruens længde, antal og bæreevne afhænger af jordbunden, så producentens anvisning er udgangspunktet.

Jordspyd

Et jordspyd er et stålspyd, der slås ned i jorden og bærer en holder til stolpe eller bjælke. Bæreevnen afhænger af jordtypen og af spydets udformning. Vurder, om løsningen passer til terrassens størrelse, og følg producentens anvisning.

Terrasse på fliser

En eksisterende flisebelægning kan være underlag for en terrasse, hvis den ligger stabilt, og vandet kan løbe væk. Strøerne lægges på klodser eller strimler, så vand kan løbe under dem, og træet kan tørre. Har fliserne ikke fald væk fra huset, kan strøerne justeres med opklodsning. Tjek afløbet først, for vand, der står under terrassen, holder træet fugtigt.

Opklodsning

Opklodsning betyder, at strøerne løftes og justeres med klodser, så de ligger i vater eller i det ønskede fald. Faldet er ca. 1 cm pr. meter væk fra huset. Klodserne skal tåle fugt og belastning og må ikke kunne skride.

Frost

Frost i jorden kan skubbe til fundamenter, der ikke går dybere end frosten (frosthævning). Frostfri dybde regnes i Danmark normalt som ca. 0,9 m for almindeligt byggeri, og fritstående konstruktioner kan kræve større dybde.

En lav terrasse på terræn funderes ikke nødvendigvis frostfrit, og skruefundamenter bruges også. Hvor dybt der funderes, er et valg, der afhænger af terrassens størrelse, højde og belastning. Bærer fundamentet et tag eller et værn, er belastningen en anden, se Overdækket terrasse.

Afstand til jord og husets beklædning

Træ tæt på jorden optager fugt. En byggevejledning angiver, at en træterrasse bør hæves mindst 10 cm over jordniveau.

Op mod husmuren angiver en anden vejledning mindst 200–300 mm fra terræn til underkanten af husets træbeklædning. Med et drænende stenlag, der er 400 mm bredt, kan afstanden være 100–150 mm. Skråner grunden, ændrer højderne sig fra sted til sted. Det er beskrevet under Skrånende grund.

Ventilation

Luft under brædderne fjerner fugt. Trænedbrydende svampe kræver fugt over træets fibermætningspunkt for at kunne vokse, så målet er, at træet kan tørre efter regn (Wikipedia). Derfor er åbne kanter, fuger mellem brædderne og tilstrækkelig højde under strøerne vigtige. Hvordan råd ser ud, står på Typiske skader.

Rottesikring

Et åbent hulrum under en hævet terrasse kan blive et skjult sted for gnavere. En generel løsning er at holde hulrummet lukket mod omgivelserne med fx net eller tætte kanter. Lukningen bør lade luften passere, så den ikke går ud over ventilationen. Tætmasket net er et eksempel på en løsning, der kan holde dyr ude og samtidig lade luft komme til. Terrassens højde og udformning afgør, hvilken løsning der kan bruges.

Fundamenter indgår ikke i materialeberegneren, som kun regner brædder, strøer og skruer ud. Hele rækkefølgen fra jord til afslutning er samlet i Byg en træterrasse.