Hårdttræ til terrasse – jatoba, ipe, cumaru og tali

Hårdttræ til terrasser er tætte, tunge tropiske træsorter som jatoba, ipé, cumaru og tali. De er hårde at bearbejde, kræver forboring ved skruning og kan give sorte pletter, hvis garvestoffer møder jern. Her står arterne, forboringen og pletterne. Den samlede sammenligning med fyr, lærk og termotræ findes under træsorter til terrasse.

De fire arter

Tallene for hårdhed og densitet er målt med forskellige metoder og kan ikke sammenlignes direkte. Holdbarhedsklasserne (1 er meget holdbar) kommer fra en oversigt over EN 350-klasser og andre kilder.

Jatoba til træterrasse

Jatoba er et af de hårdttræer, der bruges til terrassebrædder. Det er hårdt: ca. 2.350 lbf på Janka-skalaen, mod ca. 660 lbf for douglasgran og ca. 1.360 lbf for hvid eg. Træet er først tan til laksefarvet med sorte striber, men bliver med tiden dybere rødt. En dansk byggevejledning nævner, at jatoba, ligesom nogle andre tropiske sorter, kan udvaske farve.

Siden angiver ingen EN 350-klasse for jatoba og heller ikke et bestemt antal år for, hvor længe jatoba holder som terrasse. Holdbarheden afhænger blandt andet af afvanding, luft under konstruktionen og fugtforhold.

Cumaru, ipé og tali

• Cumaru er klasse 1 efter EN 350. Arten er hjemmehørende i det nordlige Sydamerika.
• Ipé står som klasse 1–2 i en oversigt, og kilderne er ikke helt enige. Kerneveddet er olivenbrunt til sort, og træet omtales som holdbart udendørs.
• Tali er klasse 1 mod svamp. Arten Erythrophleum ivorense vokser i tropisk Vest- og Centralafrika.

Mellem cumaru og jatoba kan kilderne ikke udpege en vinder. Arterne har forskellig oprindelse og udseende, og kun cumaru har en angivet holdbarhedsklasse. Valget afhænger derfor af udseende og af anvisningen for det konkrete bræt.

Forboring

Hårdttræ er så tæt, at der typisk forbores til skruerne. Ipé skal forbores, når der skrues med rustfri skruer. En hårdttræsvejledning angiver forboring mindst 25 mm fra brættets kant, og en vejledning til trykimprægnerede brædder nævner det samme mål for at undgå flækning. Afstanden til brættets ende følger anvisningen for det konkrete bræt.

Til hårdttræsbrædder kan vejledningerne stille særlige krav til strøerne, og brættets anvisning gælder. Skruetype, længde og placering gennemgås under skruer til træterrasse. Fuger og mål står under terrassebrædder: for hårdttræ afhænger fuge og strøafstand af brættets tykkelse, og anvisningen for det konkrete bræt gælder. Brug støvmaske, når der saves og slibes i hårdttræ.

Garvesyre og sorte pletter

Mange træsorter indeholder garvestoffer (tanniner, også kaldet garvesyre). Tanninerne farves blå, blåsorte eller grønsorte af jernsalte. Det er samme reaktion som i jerngalblæk. På en terrasse kan det vise sig som sorte pletter, hvor træet har været i kontakt med jern. Metalsplinter og værktøj af jern, der rører vådt træ, kan derfor give misfarvning.

Pletter omkring skruer og andre misfarvninger er beskrevet under typiske skader.

Oprindelse og certificering

Hårdttræ til terrasser er tropisk og stammer fra Syd- og Mellemamerika og Afrika. Hvordan oprindelsen dokumenteres, hvad certificeringsmærker for skovforvaltning og sporbarhed siger, og hvilke EU-regler der gælder for træ, står under træsorter til terrasse. Et mærke siger ikke i sig selv, at driften er bæredygtig.

Hårdttræ i forhold til andre materialer

Hårdttræ er ét valg blandt flere. En neutral sammenligning af træ og komposit findes under træ eller komposit. Hvordan brædderne indgår i hele konstruktionen, står under byg en træterrasse.