Typiske skader på træterrasser – råd, revner, kopning og sorte pletter

De fleste skader på en træterrasse har samme udgangspunkt: fugt, der ikke slipper væk, og træ, der svulmer og krymper med vejret. Skaderne kan være rent overfladiske, som grånen og små revner, eller alvorlige, som råd i strøer og brædder. Oversigten viser, hvad man typisk ser, og hvad der ligger bag.

Oversigt over typiske skader

Råd og svamp

Trænedbrydende svampe kræver fugt over træets fibermætningspunkt, altså mere vand, end træets cellevægge selv kan binde. Det forklarer, hvorfor råd hovedsageligt opstår, hvor træet bliver ved med at være vådt: ved brædders ender og samlinger, under potter og møbler, hvor der står vand, og hvor luften ikke kan komme til.

To typer går igen:

• Brunråd nedbryder cellulosen og efterlader det brune lignin. Træet bliver mørkt, krymper og revner i små, kantede stykker.
• Hvidråd nedbryder også ligninen og efterlader den lyse cellulose, så træet bliver lyst og fibret.

En enkel kontrol er at trykke en skruetrækker eller syl ind i træet. Går den let ind, og kommer der bløde, smuldrende stykker, er det mistænkeligt. Råd kan brede sig til nabobrædder og strøer. Det er mest alvorligt, når strøer og andre bærende dele rammes. Her skal fugtkilden findes og rettes: stående vand, manglende luft under terrassen eller jordkontakt. Fugt og ventilation er beskrevet under fundament til træterrasse.

Revner

Små revner i overfladen og i bræddernes ender er almindelige, fordi træet tørrer hurtigere udefra end indefra. De betyder ikke i sig selv, at brættet skal skiftes. Dybe revner, der går hele vejen igennem, eller revner, hvor vand kan blive stående, er en risiko for råd. Revner, der giver splinter, kan jævnes med slibning.

Kopning og vridning

Ved kopning krummer brættets tværsnit, så kanterne ligger højere end midten (eller omvendt). Typisk er fugten ikke ens i over- og underside. Brede brædder, dårlig udluftning under terrassen og stående vand kan bidrage. Ved vridning snoer brættet sig i længderetningen, så hjørnerne ikke længere ligger i samme plan.

Fuger, strøafstand, retning og skruer påvirker, hvor meget et bræt bevæger sig; det er beskrevet under terrassebrædder. Svag kopning kan ændre sig med fugtniveauet. Kraftig kopning eller vridning, der giver snublekanter, er en grund til at skifte brættet.

Løse eller rustne skruer

Træet svulmer og krymper, og skruerne bevæger sig med. Over tid kan en skrue stå op over overfladen eller sidde løst. Til hårdttræsbrædder kan vejledningerne stille særlige krav til strøerne, og brættets anvisning gælder. Skruer, der står op, skal ned eller ud, før nogen går på dem, og før en slibemaskine sættes til.

Rustne skruer giver både et svagere samlingspunkt og misfarvning af træet. Skruetype, korrosionsklasser, længde og forboring er beskrevet under skruer til træterrasse.

Sorte pletter

Sorte pletter skyldes ofte jern. Garvestoffer (tanniner) i træet farves blå, blåsorte eller grønsorte af jernsalte, og det er samme reaktion som i jerngalblæk. Typiske kilder er rustne skruer, metalsplinter fra stålbørster eller ståluld og værktøj af råjern, der er brugt på vådt træ. Nogle tropiske træsorter kan desuden udvaske farve, og garvesyre og sorte pletter ved hårdttræ er beskrevet under hårdttræ til terrasse.

Skimmel kan også give sorte eller grå belægninger. Skimmel sidder typisk på overfladen og kan forsøges renset med vand og børste, mens jernpletter er en kemisk reaktion i selve træet. Pletter i overfladen kan slibes af, mens dybere pletter kan være svære at fjerne. Undgå at lade jern ligge på vådt træ, og skift rustne skruer.

Splinter

Splinter opstår, hvor fibre er løftet eller revnet, typisk ved kanter, ender og skruer. De skyldes tørhed, slid og opstående fibre. Slibning jævner små splinter, og flækkede kanter eller brædder med mange splinter kan med fordel skiftes, især på arealer, hvor man går barfodet.

Grånen er ikke en skade

Træ, der står udendørs uden olie eller maling, mørkner først og bliver derefter gråt. Kilderne vægter årsagerne forskelligt: tysk Wikipedia omtaler sollysets nedbrydning af stoffer i træet, mens andre kilder peger på skimmelsvampe. Grånen ændrer udseendet og er ikke i sig selv en skade, men den kan blive ujævn, især mellem sol og skygge. Overfladen kan renses, og et farvet eller ufarvet olielag kan give et andet udtryk; valgene er samlet under olie til træterrasse.

Hvornår bør brædder skiftes?

Et bræt kan overvejes skiftet, når:

• træet er blødt eller smuldrer ved tryk (råd),
• revner går hele vejen igennem, eller brættet er knækket eller flækket,
• skruerne ikke længere kan holde, fordi hullerne er udslidte,
• kopning eller vridning giver snublekanter eller stående vand.

Er det strøer, stolper eller fundament, der er skadet, er det ikke nok at skifte brædderne. Ved tvivl om bæreevne kan en fagperson vurdere konstruktionen. Nye brædder bør være af samme type og tykkelse som de gamle, så overfladen ligger i plan.