Lærk og douglas til terrasse – ubehandlet nåletræ

Lærk og douglas er nåletræer, der bruges til terrasser uden imprægnering. Kerneveddet af begge er opgivet som klasse 3–4 efter EN 350, altså moderat til lidt holdbart. Her gennemgås arterne, forskellen på kerneved og splintved, harpiks, revner og grånen. Den samlede sammenligning står under træsorter til terrasse.

Lærk og douglas side om side

Til sammenligning ligger jatoba på ca. 2.350 lbf og hvid eg på ca. 1.360 lbf. Begge nåletræer er altså blødere end de tropiske hårdttræsarter.

Lærk

Lærk er løvfældende og mister altså nålene om efteråret. Europæisk lærk beskrives som sejt. Miljøstyrelsen skriver, at olieholdige træsorter som lærk har næsten samme kvaliteter som trykimprægneret træ, og lærk kan derfor bruges uden imprægnering. Efter EN 350 ligger kerneveddet i holdbarhedsklasse 3–4.

Douglas

Douglasgran er hjemmehørende i det vestlige Nordamerika. Navnet kan vildlede, for den er ikke en ægte gran, men hører til slægten Pseudotsuga. Træet omtales som stærkt, og kerneveddet ligger i klasse 3–4 efter EN 350. Er det ikke tørret, kan harpikslommer give udsivning af harpiks.

Kerneved og splintved

Det er kernevedet, der giver træet dets naturlige holdbarhed. Splintved af alle arter bør regnes som ikke holdbart, medmindre det er imprægneret. Et bræt med meget splintved har derfor ikke kernevedets egenskaber.

Lærk og douglas regnes desuden for svære at imprægnere. Det er en del af forklaringen på, at de bruges, som de er. Ubehandlet betyder her uden imprægnering. En overfladebehandling med olie er et særskilt valg, som omtales under olie til træterrasse. Fyr, der imprægneres, er beskrevet under trykimprægneret fyr.

Harpiks, revner og grånen

Harpiks. Nåletræ kan afgive harpiks. Hos douglas er det især relevant for træ, der ikke er tørret, fordi harpikslommerne så kan sive.

Revner. Overfladerevner opstår, når træet tørrer og tager fugt til. Hvornår en revne er et problem, og hvornår brædder bør skiftes, står under typiske skader.

Grånen. Træ, der står i sol og regn uden overfladebehandling, bliver med tiden gråt. Kilderne forklarer det forskelligt. Tysk Wikipedia nævner, at sollys nedbryder stoffer i træet, og at UV-pigmenter forsinker det. En dansk byggevejledning nævner, at de fleste træsorter bliver grå-sorte af skimmelsvampe, som ikke skader træet. Hvordan en grå overflade renses, står under rens af træterrasse.

Hvor længe holder de?

Klasse 3–4 siger noget om kernevedets modstand mod svampe, ikke om en bestemt levetid. Et bestemt antal år for lærk eller douglas som terrassebrædder kan derfor ikke angives. Fugtforhold, luft under konstruktionen, afvanding og andelen af splintved har betydning for, hvordan træet klarer sig.

Mål og lægning

Brætmål, fuger og stød er de samme spørgsmål som for andre træsorter og gennemgås under terrassebrædder. Hvor træet kommer fra, og hvordan oprindelsen dokumenteres, står under træsorter til terrasse.