Terrasse på skrånende grund – niveauer, stolper og trin

En skråning gør terrassen højere over terræn i den ene ende end i den anden. Det er kernen i alle løsninger: Terrassen kan løftes på stolper, deles op i niveauer eller lægges på terræn, der er terrasseret. Valget afgør, hvor højt terrassen kommer til at ligge, og dermed hvilke regler om afstand til skel, værn og trapper der kan blive relevante.

Siden er generel information og ikke rådgivning. Kommunen afgør den konkrete sag, og lokalplan, byplanvedtægt eller servitutter kan stille andre krav end bygningsreglementet.

Tre måder at tackle en skråning

Løsningerne kan kombineres, fx en terrasse nær huset på stolper og et lavere niveau ved haven.

Niveauer og trin

Når terrassen deles i niveauer, afgør højdeforskellen mellem fladerne antallet af trin. Man deler højdeforskellen med den stigning, man vil bruge. Er forskellen 0,45 m og stigningen ca. 0,15 m, bliver det 3 trin. Alle trin i en trappe bør have samme stigning. Mål og regler for trapper og værn står på rækværk og trappe.

Et lavere niveau kan fungere som siddekant eller scene mellem to flader. Er forskellen stor, kan et værn blive relevant, og kommunen kan oplyse, om reglerne gælder i det konkrete tilfælde.

Terrassen ligger ofte i højde med dørtærsklen. På en skråning betyder det, at højdeforskellen mod haven vokser, jo længere væk fra huset man kommer. Terrassens fald væk fra huset (ca. 1 cm pr. meter) indgår i beregningen af stolpehøjder, se strøer.

Stolper og understøtning

Ved en plan terrasse på stolper skal hver stolpe have sin egen længde, målt fra fundament til strøens underkant. Man kan afsætte højderne med snor og vaterpas. Jo længere stolperne er, desto mere afstivning kan der være brug for, og det kan være relevant at få en fagperson til at vurdere konstruktionen.

Kilderne varierer om afstanden mellem stolper. En byggevejledning nævner 2–3 m, mens beslagproducenter angiver deres egne grænser. Afstanden afhænger af strøernes dimension og af anvisningen til de beslag og materialer, man bruger. Valg af fundament, frostdybde og ventilation omtales på fundament.

På en skråning løber vand ned mod og under terrassen. Fri luft under strøerne og afledning af vand er derfor relevante at planlægge fra starten.

Terrassering af terrænet

Terrassering betyder, at skråningen deles i vandrette trin, fx med en lille støtte mod den højere jord. Hvert trin kan blive en træterrasse, en flisebelagt flade eller plæne. Kommunen kan oplyse, om en ændring af terrænet kræver tilladelse.

Hvornår bliver reglerne relevante?

Efter BR18 § 179 skal opholdsarealer i det fri, der er hævet mere end 0,3 m fra terræn, holde en mindsteafstand til skel. Afstanden er 2,5 m til skel mod nabo og sti (5,0 m ved sommerhuse) og 2,5 m mod vej. Kravet står i BEK nr. 1673 af 11. december 2023, og detaljerne står på hævet terrasse.

På en skrånende grund er det oftest den lave ende af terrassen, der ligger højest over terræn. Ligger den lave ende mod skel, er det her, afstandskravet kan komme i spil.

Et eksempel til forklaring: En terrasse ligger 0,2 m over terræn i den høje ende og 0,7 m over terræn i den lave ende. Kun den lave del er hævet mere end 0,3 m. Hvordan en terrasse, der ligger over 0,3 m i den ene ende og under i den anden, vurderes, kan være uklart. Kommunen afgør, hvor terræn måles, og om hele terrassen eller kun en del er omfattet.

Ligger terrassen nærmere skel end kravet, indgår en helhedsvurdering efter § 187 i bygningsreglementet. Kommunen kan oplyse, om terrassen kræver byggetilladelse, og afgør den konkrete sag.

Spørgsmål, man kan stille kommunen

• Hvor måles terræn på en skrånende grund, og fra hvilket punkt regnes højden?
• Gælder afstandskravet hele terrassen eller kun den del, der ligger mere end 0,3 m over terræn?
• Kræver en terrassering eller ændring af terrænet tilladelse?
• Gælder en lokalplan, byplanvedtægt eller servitut for ejendommen?

Selve byggeforløbet er beskrevet på byg en træterrasse, og overblikket over hele emnet står på forsiden om træterrasse.