Spring til indholdet

Byggemanual for terrasser af træ

Træsorter og materialer

Træsorter til terrasse – sammenligning og bæredygtighedsmærker

Sammenligning af træsorter til terrasse: fyr, lærk, douglas, hårdttræ og termotræ med holdbarhedsklasse, oprindelse og forklaring af FSC og PEFC.

Opdateret

Kort fortalt

  • Holdbarhedsklasserne efter EN 350 går fra 1 (meget holdbar) til 5 (ikke holdbar) og gælder kerneved.
  • Trykimprægneret fyr, lærk og douglas, tropisk hårdttræ og termotræ adskiller sig i hårdhed, oprindelse og udseende over tid.
  • FSC og PEFC dokumenterer skovforvaltning og sporbarhed, men et mærke siger ikke i sig selv, at driften er bæredygtig.
  • EU's afskovningsforordning for bl.a. træ gælder fra 30. december 2026 for store og mellemstore virksomheder og fra 30. juni 2027 for de fleste mikro- og små virksomheder.
Prøver af forskellige træsorter til terrasse side om side med tydelige årer og farver
AI-genereret billede

Til terrasser bruges især fem typer træ: trykimprægneret fyr, lærk, douglas, tropisk hårdttræ og termotræ. De adskiller sig i naturlig holdbarhed, hårdhed, oprindelse og i, hvordan overfladen ændrer sig med årene. Tabellen giver overblikket, og hver gruppe har sin egen side.

Sammenligning af træsorter til terrasse

Træsort Holdbarhedsklasse (EN 350) Oprindelse Typiske egenskaber
Trykimprægneret fyr Kerneved af skovfyr 3–4. Splintved overvejende 5, derfor imprægneres træet Skovfyr: Eurasien Let nåletræ (tør densitet ca. 470 kg/m³). Ofte grønlig farve fra kobber
Lærk 3–4 (kerneved) Europæisk lærk: bjergegne i Centraleuropa (Alperne og Karpaterne) Nåletræ, der ofte bruges ubehandlet
Douglas 3–4 (kerneved) Det vestlige Nordamerika Nåletræ, blødt i forhold til hårdttræ (ca. 660 lbf på Janka-skalaen). Kan afgive harpiks, hvis det ikke er tørret
Ipé 1–2 Fra Mellemamerika til det nordlige Argentina, Paraguay og Brasilien Blandt de hårdeste og tungeste træsorter
Jatoba Ingen klasse angivet Caribien samt Mellem- og Sydamerika Hårdt (ca. 2.350 lbf på Janka-skalaen). Kan udvaske farve
Cumaru 1 Det nordlige Sydamerika Rødligt hårdttræ
Tali 1 (mod svamp) Tropisk Afrika Tungt, tæt hårdttræ
Termotræ 1–2 eller 1–3, afhængigt af kilde, træart og proces Afhænger af udgangstræet Mørkt, mere dimensionsstabilt, men med lavere styrke. Kan flække ved skruning

Klasserne i tabellen kommer fra en oversigt, der bygger på den ældre standard EN 350-2 og andre kilder, og kilderne er ikke helt enige. Ipé står som klasse 1–2 i oversigten, og termotræ opgives som klasse 1–2 i den ene kilde og klasse 1–3 i en anden. For jatoba angives ingen klasse her.

Prisniveauet varierer med marked og sortiment. Hårdttræ og termotræ ligger typisk højere end trykimprægneret fyr.

Sådan læses holdbarhedsklasserne

Klasserne hedder 1 meget holdbar, 2 holdbar, 3 moderat holdbar, 4 lidt holdbar og 5 ikke holdbar. De beskriver, hvor godt træets kerneved modstår svampe, ikke hvor længe en bestemt terrasse holder. Det afhænger også af konstruktion, fugtforhold og vedligehold.

Splintved er overvejende klasse 5, men kan normalt imprægneres. Kerneved er svært eller umuligt at imprægnere. Det er en del af forklaringen på, at fyr imprægneres, mens lærk og douglas, der regnes for svære at imprægnere, typisk bruges, som de er.

Eg og teak

Eg og teak hører med i et overblik over holdbare træsorter og nævnes her kort.

  • Eg: Stilkeg er hjemmehørende i Europa og Vestasien og har en densitet på ca. 720 kg/m³. Kerneved er klasse 2–3, splintved klasse 4–5. Ifølge tysk Wikipedia tyder foreløbige forsøg under realistiske forhold dog på, at egekerneved kun er lidt holdbart (klasse 4).
  • Teak: Asiatisk teak er klasse 1. Det er hjemmehørende i Syd- og Sydøstasien, og det meste kommercielle teak kommer fra plantager i Indonesien. Densiteten er 660 kg/m³ ved 15 % fugt.

Bæredygtighedsmærker: FSC og PEFC

FSC og PEFC er to internationale certificeringsordninger for skovbrug. FSC blev stiftet i 1993 som en international non-profit-organisation, der fremmer ansvarlig skovforvaltning gennem certificering. PEFC blev grundlagt i 1999 af europæiske skovejere og godkender nationale skovstandarder. Organisationen har base i Genève.

Begge ordninger certificerer først skoven og derefter leddene i forsyningskæden. Det kaldes sporbarhed eller chain of custody: certificeret materiale kan følges fra skov til forbruger, og kun certificerede virksomheder må bruge mærket. De danske statsskove er certificeret efter begge ordninger, ifølge oversigten om skovcertificering.

Et mærke dokumenterer altså skovforvaltning og sporbarhed. Det siger ikke noget om, hvilken miljøeffekt et bestemt stykke træ har. Og certificering betyder ikke nødvendigvis bæredygtig drift. Ordninger til skovcertificering kan stille forskellige krav, og nogle dækker fx kun lovlighed eller sociale forhold.

EU’s regler om træ: EUTR og EUDR

Tømmerforordningen EUTR (forordning (EU) nr. 995/2010) forbyder at bringe ulovligt høstet træ på EU’s marked. Den, der først bringer træ på markedet, skal kunne dokumentere, at det er lovligt (due diligence), og forhandlere skal registrere deres leverandører og kunder. Ifølge Wikipedia trådte forordningen i kraft 3. marts 2013.

Afskovningsforordningen EUDR (forordning (EU) 2023/1115) afløser EUTR og omfatter bl.a. træ. Produkterne må ikke stamme fra jord, der er afskovet efter 31. december 2020. Anvendelsen er udskudt flere gange. Efter ændringen af forordningen i december 2025 gælder EUDR fra 30. december 2026 for alle undtagen de fleste mikro- og små operatører. For dem gælder den fra 30. juni 2027, men fra 30. december 2026, hvis de allerede er omfattet af tømmerforordningen. Kommissionens rapport fra maj 2026 fastholder anvendelsen fra udgangen af 2026.

Datoerne er ændret flere gange, og pligterne ligger hos virksomhederne i forsyningskæden. Den aktuelle situation bør tjekkes hos EU-Kommissionen eller Miljøstyrelsen.

Videre

Profiler, mål og fuger står under terrassebrædder. En neutral sammenligning af træ og kompositmaterialer findes under træ eller komposit.

Spørgsmål og svar

Hvad betyder holdbarhedsklasse efter EN 350?
EN 350 inddeler træets naturlige holdbarhed mod svampe i fem klasser fra 1 (meget holdbar) til 5 (ikke holdbar). Klassen gælder kerneved, mens splintved overvejende er klasse 5.
Hvad dokumenterer FSC og PEFC?
Begge ordninger certificerer skovforvaltningen og sporbarheden i resten af forsyningskæden (chain of custody), så certificeret træ kan følges fra skov til produkt. Kun certificerede virksomheder må bruge mærket.
Betyder et certificeringsmærke, at træet er bæredygtigt?
Ikke nødvendigvis. En certificering viser, at skovforvaltning og forsyningskæde opfylder ordningens krav, men den siger ikke i sig selv, at driften er bæredygtig, og den dokumenterer ingen bestemt miljøeffekt.
Hvornår gælder EU's afskovningsforordning for træ?
Efter ændringen i december 2025 gælder forordningen fra 30. december 2026 for store og mellemstore virksomheder. For de fleste mikro- og små virksomheder gælder den fra 30. juni 2027. Datoerne er ændret flere gange, så den aktuelle situation bør tjekkes hos EU-Kommissionen.

Kilder