Trykimprægneret fyr til terrasse

Trykimprægneret fyr er fyrretræ, hvor et imprægneringsmiddel er presset ind i træet i et trykkammer. Det bruges ofte til terrassebrædder og strøer, fordi fyrretræets splintved tager imod væsken. Her handler det om, hvordan træet imprægneres, hvad klasserne betyder, og hvordan det håndteres. Sammenligningen med andre sorter står under træsorter til terrasse.

Sådan imprægneres træet

Imprægneringen sker industrielt. Træet lægges i et trykkammer, hvor vakuum trækker luften ud af træet, og trykket derefter presser væsken ind. Splintveddet optager væsken, mens kerneveddet næsten ikke gør. Derfor er det primært fyrretræ, der trykimprægneres. Ses et nyt snit gennem et bræt, ligger den grønlige farve typisk yderst i splintveddet, mens kernen er lysere og mindre farvet.

Splintved er uden imprægnering overvejende klasse 5 (ikke holdbart) efter EN 350, men kan normalt imprægneres. Kerneved af skovfyr er klasse 3–4 og svært eller umuligt at imprægnere. Typisk bruges kobber- og borbaserede midler. Krom, arsen og kreosot er ikke længere tilladt til imprægnering i Danmark.

NTR A og NTR AB

NTR står for Nordisk Træbeskyttelsesråd. Klasserne fortæller, hvor træet må bruges:

En dansk byggevejledning nævner, at træ med jordkontakt bør være NTR A. Jordkontakt undgås typisk ved at hæve konstruktionen over terræn med luft under. Det gennemgås under fundament til træterrasse.

Hvorfor er træet grønt?

Farven kommer fra kobberindholdet i imprægneringsmidlet. Trykimprægneret træ er derfor ofte grønt eller grågrønt. Hvordan overfladen ændrer sig, og hvilke skader der er typiske, står under typiske skader. Om olie, maling eller grå patina læses under olie til træterrasse.

Skruer og kobber

Kobber i træet kan gøre det mere korrosivt over for almindeligt stål. En oversigt om træbeskyttelse nævner, at både galvaniserede og almindelige rustfri skruekvaliteter kan korrodere i træ med et bestemt kobbermiddel. Oplysningen beskriver amerikanske forhold og ét bestemt middel. Valg af skruer gennemgås under skruer til træterrasse.

Savning, rester og affald

• Savning: Miljøstyrelsen anbefaler støvmaske, når der saves i trykimprægneret træ.
• Afbrænding: Det er forbudt at brænde imprægneret træ på bål, i pejs eller i brændeovn, fordi det kan udvikle dioxin.
• Rester: Afleveres på genbrugsstationen eller til kommunens indsamlingsordning.
• Gammelt træ: Kommunen skal have en indsamlingsordning for imprægneret træ fra husholdninger. Træ, der er imprægneret med kreosot eller arsen, regnes som udgangspunkt for farligt affald, men kommunalbestyrelsen afgør, om der er tale om farligt affald. Er man i tvivl, anbefales det at håndtere gammelt træ, som om det er imprægneret.

Trykimprægneret fyr og ubehandlet nåletræ

Hvornår er trykimprægneret træ nødvendigt?

Miljøstyrelsen skriver, at trykimprægneret træ kun bør bruges, når det er nødvendigt, og at der normalt ikke er grund til at vælge det, hvis det byggede ikke har jordkontakt. Som træarter med lang naturlig holdbarhed nævner Miljøstyrelsen bl.a. eg og teak, og olieholdige sorter som lærk beskrives som træ med næsten samme kvaliteter som trykimprægneret træ. Dem beskriver siden om lærk og douglas. Profiler, mål og fuger for selve brædderne står under terrassebrædder.