Terrassebrædder – profiler, mål, fuger og retning

Terrassebrædder vælges ud fra profil, mål og træsort. Her handler det om selve brættet og lægningen: glat eller riflet overflade, typiske mål, fuger, retning og stød. Forskellene mellem træsorterne står under træsorter til terrasse.

Glat eller riflet profil

Et glat bræt har en jævn overflade, der er let at feje og skrubbe. Et riflet bræt har riller i overfladen, som kan give lidt mere greb, men som også kan samle snavs og fugt. Mange brædder har forskellig profil på de to sider, så profilen kan vælges, når brættet lægges. Kanterne er ofte let afrundede.

Typiske mål

Trykimprægnerede brædder findes fx som 28 × 145 mm, mens hårdttræ ofte er tyndere. Brættykkelsen bestemmer, hvor langt der må være mellem strøerne. Typisk er det ca. 40–60 cm fra midte til midte, og tynde brædder kræver kortere afstand. I én vejledning til 28 × 145 mm trykimprægnerede brædder er grænsen 600 mm. Vejledninger til hårdttræ angiver en største afstand, der afhænger af brættets tykkelse og bredde. Strøafstanden gennemgås under strøer og afstande, og producentens anvisning gælder.

Fuger: hvor meget luft skal der være mellem brædderne?

Mellem brædderne skal der være en fuge, så vand og snavs kan løbe igennem, og så træet har plads, når det optager og afgiver fugt. Kilderne er ikke enige om målet:

• Trykimprægnerede brædder: ca. 5–8 mm i en producentvejledning.
• Hårdttræ: følger brættets anvisning, typisk inden for ca. 5–10 mm.
• En dansk byggevejledning angiver mindst 10 mm.

Et rimeligt udgangspunkt er derfor et interval på ca. 5–10 mm, men det er brættets egen anvisning, der afgør. Afstandsstykker mellem brædderne gør fugerne ens under lægningen.

Hvilken vej skal brædderne vende?

Retning på terrassen. Brædderne lægges på tværs af strøerne og skrues fast i hvert krydspunkt. Faldet ligger typisk i strøerne: ca. 1 cm pr. meter væk fra huset, svarende til ca. 1 %. Brædderne løber så på tværs af faldet, og vandet løber ud i fugerne. Hvordan strøerne lægges, og hvordan terrassen bygges op, står under byg en træterrasse.

Hvilken side op. Har brættet to profiler, vælges glat eller riflet side. Årringene i brættets endetræ viser, hvordan det er savet ud af stammen, og det har betydning for, hvordan brættet kopper, altså hvordan kanterne løfter sig, når det tager fugt. Hvilken side der skal vende op, afgøres af anvisningen for det konkrete bræt. Kopning og revner omtales under typiske skader.

Stød mellem brædder

Er terrassen længere end brædderne, skal brædder samles ende mod ende. Et stød skal ligge på en strø, så begge brædders ender har understøtning. Et stød midt mellem to strøer lader enderne hænge frit. Stød lægges ofte forskudt fra række til række, så de ikke danner en lige linje tværs over terrassen. Mellemrummet i selve stødet følger producentens anvisning. Lange brædder giver færre stød.

Hvilke brædder bruges ubehandlede?

Det afhænger af træsorten. Trykimprægnerede brædder er imprægneret fra fabrikken. Lærk, douglas og hårdttræ bruges ofte uden overfladebehandling og gråner med tiden. Om olie, maling eller grå patina læses mere under olie til træterrasse.

Hvilke brædder passer til en terrasse?

Valget står mellem massivt træ i flere sorter og komposit. Træsorterne er sammenlignet under træsorter, tropisk træ omtales under hårdttræ, og materialerne stilles over for hinanden under træ eller komposit.